FA afviser Tottenhams protest over rødt kort til Son
Heung-min Son måtte tidligt i bad i London-braget mod Chelsea, da VAR afslørede ham i at sparke ud efter en modstander i anden halvleg. Foto: Eddie Keogh/Reuters
Eddie Keogh/Reuters
Heung-min Son skal afsone tre karantænedage for at sparke ud efter modstander, slår FA fast.
En appel til Det Engelske Fodboldforbund (FA) har vist sig nytteløs for José Mourinho og Tottenham.
Forbundet slog tirsdag fast, at Tottenhams sydkoreaner Heung-min Son skal afsone de tre karantænedage, han fik for sit røde kort mod Chelsea 22. december.
Efter at have konsulteret VAR-systemet valgte kampens dommer at udvise Son, som havde sparket ud efter Chelsea-forsvareren Antonio Rüdiger efter selv at være blevet nedlagt.
Tottenham-manager Mourinho mente, at Rüdiger overdramatiserede situationen, og at Son ikke skulle have så hård en straf. Derfor appellerede klubben karantænen.
Efter at have drøftet sagen kom FA dog frem til, at de tre spilledage i skammekrogen for sydkoreaneren var på sin plads.
Det betyder, at Son må sidde ude, når Tottenham i det tætte juleprogram møder Brighton, Norwich og Southampton.
Chelsea vandt i øvrigt kampen 2-0 og åbnede et hul på seks point ned til Tottenham.
Chelsea indtager fjerdepladsen i Premier League, mens Christian Eriksen og Tottenham er nummer syv.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie