FA rejser sag mod Manchester City-spiller
Manchester City-spilleren Gareth Barry risikerer mindst en spilledags karantæne, efter at det engelske fodboldforbund (FA) har rejst en sag mod ham.
Barry er anklaget for upassende sprogbrug over for en official umiddelbart efter Manchester Citys dramatiske hjemmekamp mod Manchester United for to dage siden.
Her scorede Robin van Persie sejrsmålet til 3-2 for gæsterne to minutter inde i overtiden, efter at City ellers havde indhentet Uniteds 2-0-føring.
Hvis Gareth Barry undlader at appellere, får han en spilledags karantæne.
Vælger han at udnytte sin mulighed for at appellere, kan karantænen blive hævet til to spilledage, hvis han ikke får medhold.
Gareth Barry har to dage til at appellere.
Kampen på Etihad Stadium sluttede i kaos, da Manchester Uniteds Rio Ferdinand blev ramt i hovedet af en mønt, hvorefter en City-fan løb ind på banen og var tæt på et fysisk møde med forsvareren.
Dette blev dog forhindret af Manchester Citys målmand, Joe Hart, der lagde sig imellem.
En del personer blev også anholdt efter kampen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie