FCK får walisisk eller kosovosk modstand i CL-kvalifikation
FCK skal enten møde The New Saints fra Wales eller FK Feronikeli i anden CL-kvalifikationsrunde.
Walisiske The New Saints eller FK Feronikeli fra Kosovo bliver FC Københavns modstander, når det danske hold træder ind i kvalifikationen til Champions League.
Det står klart, efter at FK Feronikeli fredag besejrede FC Santa Coloma fra Andorra med 2-1.
Det var i forvejen kendt, at FCK kunne rende ind The New Saints i anden runde i CL-kvalifikationen, men det var før fredagens kamp ikke fastlagt, hvem waliserne ville skulle besejre for at sikre sig to opgør mod de danske mestre.
FK Feronikeli spillede sig videre, selv om at holdet kom bagud 0-1 og var en mand en i undertal.
Mens det endnu ikke er sikkert, hvem FCK skal møde i sine første kvalifikationskampe, så står det klart, at den danske hovedstadsklub skal spille på udebane i den første kamp i anden runde.
Den vil blive spillet 23. eller 24. juli, mens returen i Parken spilles en uge senere.
For at komme i gruppespillet i Champions League skal FCK forbi yderligere to modstandere, så der er lang vej endnu til det fineste europæiske selskab.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie