FCK reducerer markant i Brøndby-billetter til derby
Kun 1903 Brøndby-fans får adgang til Telia Parken, når Brøndby gæster FC København i Superligaen 17. april.
Brøndby har fået sit ønske om at få tildelt D-tribunen i Telia Parken opfyldt ved det næste derby mod FC København 17. april i Superligaen.
Men i samme ombæring må Brøndby konstatere, at der bliver skåret markant i antallet af billetter til Brøndby-fans.
På sin hjemmeside skriver Brøndby, at klubben er blevet tildelt 1903 billetter. Tidligere har klubben fået 3400 billetter til selvsamme tribune.
- De 1500 færre billetter skyldes, at FC København har valgt at lukke knap halvdelen af D-tribunen for tilskuere, og den del vil dermed stå tom.
- Vi må acceptere beslutningen, men på vegne af de mange Brøndby-fans, der nu må blive væk, er vi meget ærgerlige, skriver Brøndby.
FC Københavns beslutning skal ses som en konsekvens af, at klubben selv fik reduceret sit antal af billetter, da klubben senest gæstede Brøndby Stadion i efterårssæsonen.
- Brøndby har valgt at gå væk fra vores hidtidige aftale om at give udeholdet en tribune til de medrejsende fans.
- Det har vi taget til efterretning og følger nu den linje, de selv har valgt ved at tildele fem procent af stadionkapaciteten, meddeler FCK-pressechef Jes Mortensen.
- Hvis Brøndby ønsker at vende tilbage til den tidligere aftale igen efter denne kamp, så er vi bestemt åbne over for en dialog om det, tilføjer han.
Brøndby har tidligere haft plads til op mod 6000 i sit udebaneafsnit. Nu er der plads til 1400.
- Vi ønskede et mere reelt udebaneafsnit, der matchede efterspørgslen og samtidig kunne være med til at fremtidssikre Brøndby Stadion, begrunder Brøndby.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie