Så meget har FC København fået i bøde af disciplinærudvalget i Dansk Boldspil-Union (DBU) for den ballade, som nogle af klubbens tilhængere var skyld i 4. marts i en superliga-kamp i Aalborg mod AaB.
Om dommen siger FCK's administrerende direktør, Anders Hørsholt, til klubbens hjemmeside:
- Vi tager disciplinærudvalgets afgørelse til efterretning. Episoden i Aalborg var helt uacceptabel. De personer, der stod bag urolighederne, betragter vi ikke som fans af klubben. Deres handlinger er dybt skadelige og kan ikke forklares eller retfærdiggøres.
- FC København vil i samarbejde med de øvrige klubber og politimyndighederne intensivere fokus på uroelementer i samfundet, der under dække af at være fodboldfans kun er ude på at begå vold og hærværk.
I opgøret brændte dele af FCK-tilhængerne romerlys af i stor stil. Derfor måtte kampen midlertidigt afbrydes af dommer Michael Johansen.
Det er fjerde gang i denne sæson, at FCK-tilhængernes opførsel på udebane har været en sag i disciplinærudvalget.
Tidligere på måneden blev FCK idømt bødestraffe på henholdsvis 10.000 og 25.000 kroner for balladesag nummer to og tre. De sager stammer fra efteråret.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie