FC København indledte 2009 og 2010 med at blive ekspederet ud af Europa. Men københavnerne er ifølge Mathias "Zanka" Jørgensen bedre rustet i år, hvor Chelsea venter i to 1/8-finaler i Champions League.
I 2009 blev FCK sendt ud af Uefa Cuppen af Manchester City, mens franske Marseille sidste år var stopklods i Europa League.
- Nu ved vi, hvad vi bliver udsat for, siger Mathias "Zanka" Jørgensen.
- Mod City gjorde vi en god figur, og det gjorde vi i princippet også mod Marseille, hvor vi faldt sammen de sidste 10 minutter. Men på grund af de kampe, føler jeg, at vi står godt mentalt og erfaringsmæssigt, forklarer midterforsvareren.
Spørgsmålet er så, om københavnerne på det fysiske plan vil være i stand til at matche Chelsea.
"Zanka" kunne godt have ønsket sig bedre træningsmodstandere end de hold, man har mødt: Vejle, Vålerenga, Aalesund, IFK Göteborg, Elfsborg og Rosenborg. Sidstnævnte blev tirsdag banket med 5-0 i Parken.
- Vi ville gerne have spillet mod nogle hold, der spillede i et andet tempo. Hold, der var længere fremme i deres opstart og med højere kvalitet, men dette var de bedste, vi kunne finde. Så må vi bare sætte nogle endnu højere krav til os selv, fortæller Mathias "Zanka" Jørgensen.
Hans kollega i midterforsvaret, Mikael Antonsson, føler sig dog fysisk parat til opgaverne mod Chelsea.
- Vi er i den bedste form, vi kan være i. Det er svært at sammenligne med de andre år, men vores fysiske træner har gjort et fantastisk arbejde med at få os i form. Personligt føler jeg selv, at jeg fysisk er der, hvor jeg skal være, fastslår svenskeren.
Chelsea gæster Parken på tirsdag. /ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie