Tim Janssen er nu officielt ny mand i FC Midtjylland.
Klubben skriver på sin hjemmeside, at den har hentet den hollandske angriber i Esbjerg. Kontrakten løber frem til udgangen af 2014.
- Jeg har en enorm respekt for FCM og alle klubbens spillere og trænere. Jeg spillede mod dem et hav af gange i sidste sæson, og hver eneste gang vidste jeg, et det ikke ville blive sjovt for os.
- Nu er jeg glad for at være en del af holdet i stedet for, siger Janssen til FCM's hjemmeside.
Ifølge FC Midtjyllands sportsdirektør, Jens Ørgaard, er Tim Janssen "den type angriber, vi har manglet det seneste halve år".
- Han lever sine kampe i feltet og gør ondt på et forsvar med sin hovedstødsstyrke.
- Men uanset om indlæggene kommer langs dansegulvet eller oppe i 2. sals højde, er vi sikret en mand, der tager duellerne derinde, hvor målene bliver scoret, siger Ørgaard.
Janssen, der fremover kommer til at spille i nummer 10, scorede otte mål for Esbjergs nedrykkere i den forgangne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie