FCM kommer godt fra land med åbningssejr mod Hvidovre
Nyindkøbet Cho Gue-sung blev matchvinder for FC Midtjylland i Superligaens sæsonpremiere. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
FCM fik fredag en god start på superligasæsonen, da midtjyderne slog oprykkerne fra Hvidovre IF med 1-0.
Efter seks ugers superligapause åbnede FC Midtjylland fredag den nye sæson med en 1-0-sejr på hjemmebane mod oprykkerne fra Hvidovre IF.
Den nyindkøbte angriber Cho Gue-sung blev helten for midtjyderne med et debutmål i en kamp, som værterne i store dele af kampen dominerede massivt.
Trods stor fight havde Hvidovre det generelt svært i klubbens første superligakamp i 26 år og formåede sjældent at true midtjydernes defensiv, og dermed var resultatet fuldt fortjent.
Hvidovre kom ellers aggressivt og energisk ud til kampen med et højt pres, som FCM havde store udfordringer med at spille sig ud af.
Som halvlegen skred frem, fik FCM styr på sit spil, og efter 25 minutter var værterne tæt på at bringe sig i front, men angriber Cho Gue-sungs flotte afslutning fra kanten af feltet tog overliggeren.
Frem mod pausen sad FCM totalt på spillet, og fem minutter før pausen fik midtjyderne straffespark, efter at bolden ramte en Hvidovre-arm i feltet. Men angriberen Gustav Isaksen brændte forsøget på Filip Djukic i Hvidovre-målet.
Efter pausen fortsatte midtjydernes massive spilovertag. Og efter 56 minutter gav det pote, da venstrebacken Paulinhos millimeterpræcise indlæg fandt Cho Gue-sung, der headede 1-0-føringen ind i sin debut.
Trods føringen fortsatte FCM med at presse på, og efter 64 minutter var kantspilleren Aral Simsir tæt på at fordoble føringen på et langskud. Men Djukic fik blokeret afslutningen.
Mod slutningen af kampen forsøgte Hvidovre at lægge et afsluttende tryk på FC Midtjyllands defensiv, men gæsterne formåede ikke at skabe nogle store målchancer.
Derfor endte det med en åbningssejr på 1-0 til FCM.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie