FCM vil fortsætte guldjagt uden flere nyindkøb
Rasmus Nicolaisen kan se frem til mange kampe i sæsonen. Ifølge FCM skal der ikke købes en erstatning for Kian Hansen, der er smuttet til FC Nordsjælland. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vicemestrene fra FC Midtjylland regner ikke med yderligere nyindkøb til truppen trods flere salg.
FC Midtjylland har solgt Kian Hansen og Rilwan Hassan, mens andre er blevet udlejet, og derudover er profiler som Paul Onuachu og Marc Dal Hende også tabt for klubben.
Trods profilerede afgange er både sportschefen og cheftræneren glade for den nuværende trup og regner ikke med, at midtjyderne skal bruge flere penge i dette transfervindue.
- Vi er godt dækket ind hele vejen rundt, så jeg regner ikke med at få flere spillere til, siger FCM-træner Kenneth Andersen.
Kian Hansens skifte til FC Nordsjælland efterlader et tomrum i forsvaret, men sportschef Svend Graversen mener ikke, at der er brug for en udefrakommende erstatning.
- Vi har fem dygtige midtstoppere til de tre pladser, så der skal ikke hentes en erstatning for Kian Hansen, konstaterer sportschefen.
Kenneth Andersen forklarer, at Kian Hansens erfaring bliver svær at erstatte, men at den direkte afløser findes internt i truppen.
- Man kan ikke bare hive Kian Hansen ud af truppen og så fortsætte på samme måde. Så selvfølgelig er der nogle udfordringer, men jeg er tryg ved dem, som skal ind og løse opgaven, siger FCM-træneren.
Hidtil har Rasmus Nicolaisen med succes overtaget pladsen fra Kian Hansen.
Sidste sæsons topscorer for FC Midtjylland, Paul Onuachu, er fortsat på kontrakt i det midtjyske, men et salg af den tårnhøje angriber er stadig planen.
- Det er samme status som tidligere, så han bliver solgt i dette transfervindue, siger Svend Graversen.
Han forklarer samtidig, at Junior Brumado, nyindkøbte Sory Kaba og Artem Dovbyk sagtens kan føre stafetten videre efter Paul Onuachu.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie