FCN erstatter Hjulmand med klubmand fra egne rækker
Flemming Pedersen kom til FC Nordsjælland i 2006 og er i øjeblikket ansat som teknisk direktør i klubben. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Flemming Pedersen bliver cheftræner i FC Nordsjælland til sommer, når Kasper Hjulmand forlader fodboldklubben.
Flemming Pedersen bliver ny mand i førersædet i FC Nordsjælland, når Kasper Hjulmand til sommer forlader fodboldklubben.
Det skriver FC Nordsjælland i en pressemeddelelse.
Flemming Pedersen kom til FC Nordsjælland for første gang i 2006 og er i øjeblikket ansat som teknisk direktør i klubben.
FCN-sportschef Carsten V. Jensen har haft en klar prioritet i klubbens søgen efter den rette afløser for Hjulmand.
Det skulle være en, der kunne fortsætte den langsigtede strategi i klubben.
- Ingen har haft et større fingeraftryk på måden, vi gør tingene på i FCN, og ingen har større overblik og viden om alt, hvad der laves omkring vores akademier og superligahold.
- Han er en af landets absolut største og mest innovative fodboldhjerner, og vi er meget glade for, at Flemming har lyst til at løfte den store opgave, siger Carsten V. Jensen i pressemeddelelsen.
Flemming Pedersen har tidligere fungeret som træner for klubbens ungdomshold og har vundet flere titler med de unge talenter.
- Tænk at få muligheden for at arbejde med så mange dygtige unge spillere og have det daglige ansvar på træningsbanen. Det er det, mit hjerte brænder for.
- Kulturen i FCN er allerede en stor del af mit liv, og jeg føler en stor forpligtelse for at videreudvikle klubben og fodbolden her sammen med de mange dygtige folk omkring mig, siger Flemming Pedersen.
Han har tidligere været ansat som assistent i tyske Mainz og i en rolle som reserveholdstræner i engelske Brentford.
- Det er en stor ære og et stort ansvar at stå i spidsen for FC Nordsjælland, og det tager jeg på mig med stolthed til sommer.
- Indtil da kommer det ikke til at fylde noget som helst for mig. Det handler udelukkende om at støtte op om Kasper Hjulmand, staben og holdet i resten af sæsonen, siger Flemming Pedersen.
Klubbens nuværende cheftræner, Kasper Hjulmand, meldte i starten af året ud, at han ikke fortsætter i klubben, når hans kontrakt til sommer udløber.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie