FCN-keeper: De andre CL-hold er bare skarpere
FC Nordsjællands målmand Jesper Hansen måtte se sig passeret hele fem gange mod Shakhtar Donetsk, og dermed er FCN-keeperen den målmand i Champions League, der har lukket flest mål ind i turneringen.
Hele 16 mål er der blevet scoret på Jesper Hansen efter tirsdagens 2-5-nederlag, der betyder, at de danske mestre er færdige i Europa efter udekampen mod Chelsea om to uger.
- Vi har været oppe imod nogle skarpere modstandere, og de skal ikke bruge mange chancer for at score.
- Vi skal bruge lidt flere og måske lidt større chancer for at score. Det var lidt det, vi havde frygtet på forhånd. Nu er der gået 16 mål ind på mig, og det er ikke sjovt, siger Jesper Hansen.
FCN-keeperen mener ikke, at Shakhtars kontroversielle 1-1-udligning i første halvleg fik den store betydning for kampens udfald.
Luiz Adriano tog uventet bolden til sig og scorede i en situation, hvor det ukrainske hold ellers havde skudt bolden ned på FC Nordsjællands banehalvdel efter et dommerkast.
- Jeg kan se, at ham der sparker bolden ned mod mig, vil give os bolden. Angriberen tager så en anden beslutning.
- Det var en meget underlig situation. Men det var ikke derfor, at vi tabte. Vi var ikke gode nok defensivt og lukkede for mange mål ind.
- Det var de første minutter af anden halvleg, der afgjorde det. De er bare skarpere på det her niveau, fastslår Jesper Hansen, der måtte se Shakhtar score til 3-2 og 4-2 umiddelbart efter pausen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie