Ferguson efter 13. United-trofæ: Van Persie var utrolig
Den succesfulde Manchester United-manager Alex Ferguson fik mandag aften føjet endnu en Premier League-titel til sit i forvejen imponerende CV, da klubben vandt 3-0 over Aston Villa.
United-træneren har nu sikret 13 mesterskaber til klubben, som med årets titel nu har vundet 20 Premier League-trofæer i alt.
Hollandske Robin van Persie scorede alle tre mål for Manchester, og Alex Ferguson kalder det "fantastisk", at det netop blev United-spilleren med nummer 20 på ryggen, der sikrede klubbens 20. mesterskab.
- Hans form har været utrolig de seneste seks måneder. Han var fremragende i aften, lyder det fra Ferguson efter kampen.
United-manageren roser især van Persies andet mål, hvor hollænderen hamrede bolden i nettet med en flugter.
- For mig var det andet mål ikke bare det bedste mål i denne sæson, men i dette århundrede, siger Ferguson.
Robin van Persie scorede alle tre mål i kampens første halvleg, og Aston Villa måtte kæmpe for ikke at lukke flere mål ind.
Med årets titel fik Manchester United revanche fra sidste års mesterskabsduel med Manchester City, som efter en yderst tæt afgørelse endte med at stå med trofæet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro