Fodboldspiller scorer fra 55 meter: Sker én gang i livet
Florian Grillitsch sender her bolden mod Kölns mål fra egen banehalvdel. Kort efter har han gjort det til 2-0 for Hoffenheim. Foto: Federico Gambarini/Ritzau Scanpix
Danskermøde i Bundesligaen bød på vild scoring fra egen banehalvdel af Hoffenheims Florian Grillitsch.
Tilskuerne til lørdagens møde mellem FC Köln og Hoffenheim i Bundesligaen var vidner til et sjældent langskudsmål.
Kölns målmand Marvin Schwäbe var efter en lille halv times spil kommet langt ud af sit mål, der derfor stod tomt.
Det så Hoffenheims Florian Grillitsch med det samme, og fra egen banehalvdel tog han chancen fra 55,6 meters afstand. I første omgang så bolden ud til at gå lige forbi, men den skruede ind i mål.
- Man scorer måske sådan et mål én gang i sit liv. Jeg tror aldrig, at jeg har gjort det til træning, siger den 28-årige østriger.
- Det er ekstraordinært, og noget der vil blive husket
Florian Grillitsch er ikke kendt for at score mange mål. Det er blot blevet til syv scoringer i 182 bundesligakampe.
Selv om den slags langskudsmål hører til sjældenhederne, så er målet langt fra rekord i tysk fodbold.
Tilbage i 2014 scorede Paderborns Moritz Stoppelkamp fra 82 meters afstand.
To danskere startede på banen i lørdagens opgør mellem FC Köln og Hoffenheim. Kölns Frederik Carstensen blev dog udvist i overtiden, da han modtog sit andet gule kort.
Robert Skov blev pillet ud for Hoffenheim med ti minutter tilbage af opgøret.
Kölns uheldige tyske keeper Marvin Schwäbe har desuden en fortid i Brøndby.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie