Formel 1-chef: Kvalifikationsformat kan blive lavet om
Når Formel 1-feltet om to uger kører i Bahrain, kan det igen blive med et nyt kvalifikationsformat.
Kvalifikationsformatet kan blive lavet om allerede til næste Formel 1-grandprix i Bahrain om to uger, hvis alle hold er enige.
Det siger Bernie Ecclestone, der er administrerende direktør for organisationen bag Formel 1, ifølge Reuters.
- Formatet var FIA's (Den Internationale Motorsportsunion) idé.
- Vi kan ændre kvalifikationen, hvis vi kan blive enige med dem om at ændre reglerne. Ellers kan vi ændre det, hvis alle hold er enige med os om at ændre reglerne, siger Bernie Ecclestone.
Udtalelserne falder samme dag, som sæsonens første kvalifikation blev kørt i Melbourne. Her skulle et nyt elimineringsformat øge spændingen, men i stedet medførte det, at racerne blev næsten lige så lang tid i garagen som på banen.
Med tre minutter tilbage af den tredje og sidste kvalifikationsrunde (Q3) holdt alle racerne i sine garager i stedet for at kæmpe til det sidste om pole position.
På det tidspunkt var Kevin Magnussen allerede elimineret som den første kører i Q2. Danskeren starter derfor som nummer 15 ud af feltets 22 racere i søndagens løb.
Både Magnussen og flere andre kørere har allerede været ude for at kritisere formatet, der ikke har haft den ønskede effekt. Det samme har flere ledere på de forskellige hold samt eksperter.
- Jeg savner det gamle system. Det foretrækker jeg. Jeg håber, at det bliver lavet om til Bahrain (næste Formel 1-løb, red.), sagde Kevin Magnussen tidligere lørdag til Ritzau.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie