Jakob Fuglsang vandt søndag i overbevisende stil Post Danmark Rundt. Det var tredje gang, at danskeren snuppede den samlede sejr, hvilket samtidig var rekord for flest sejre i løbet.
De tre sejre er tilmed kommet tre år i træk og efter nogenlunde samme recept. Fuglsang har hvert år kørt stærkt op ad bakken på Kiddesvej i Vejle og fulgt op med en god enkeltstart.
Inden sidste etape havde Jakob Fuglsang 27 sekunders forspring ned til canadieren Svein Tuft på andenpladsen. Det forspring havde Team Saxo Bank ingen problemer med at holde styr på.
Hayden Roulston fra Team HTC-Columbia vandt løbets sidste etape, som sluttede på toppen af Geels Bakke ved Virum, hvor der også er målstreg, når der køres VM på landevej i Danmark næste år.
Nummer to på søndagens afsluttende etape blev Matti Breschel fra Team Saxo Bank, og noget kunne dermed tyde på, at VM-ruten næste år ligger godt til danskeren.
Breschel, som fredag vandt etapen til Vejle, kunne ikke følge op med endnu en etapesejr, men vandt med søndagens andenplads den samlede pointkonkurrence.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie