Fyret Hamburg-træner: Jeg er stolt af to år i klubben
Mandag aften skrev flere tyske medier, at den tyske bundesligaklub Hamburger SV havde besluttet at fyre træner Thorsten Fink, og tirsdag bekræfter hovedpersonen selv, at han er fortid i klubben.
I et interview med NDR har Fink bekræftet, at han er blevet fyret knap to år efter, at danske Frank Arnesen som sportslig ansvarlig hentede Fink til klubben.
- Jeg er stolt af at have arbejdet her i to år.
- Jeg har trænet i en fantastisk klub. Og der er stadig tid til at klubben kan nå sine mål - selv med en ny træner, siger Thorsten Fink.
Hamburger SV har fået en skidt start på sæsonen i Bundesligaen. Fire point lyder høsten i de første fem kampe, og det er altså så langt fra godkendt, at det koster Thorsten Fink jobbet.
Senest tabte HSV 2-6 til Borussia Dortmund, og Hamburger SV har lukket hele 15 mål ind i de fem første kampe - og selv scoret 10.
HSV har endnu ikke bekræftet fyringen, men har ifølge nyhedsbureauet dpa indkaldt til pressemøde senere tirsdag.
Klubben skal nu på jagt efter en ny træner, der skal forsøge at gøre holdet mere stabilt.
I tyske medier nævnes den tidligere Stuttgart- og Hertha Berlin-træner Markus Babbel som en af favoritterne til at overtage tjansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie