Ghana trygler Fifa igen: Vi tør ikke spille i Kairo
Det ghanesiske fodboldforbund (GFA) er så bange for landsholdets sikkerhed, at man endnu en gang beder det internationale fodboldforbund (Fifa) om at flytte næste måneds VM-playoff-kamp mod Egypten væk fra Kairo.
Præsidenten for GFA, Kwesi Nyantaki, mener, at den vigtige kamp skal spilles på en neutral bane.
- Det er min overbevisning, at kampen skal flyttes væk fra Kairo på grund af de sikkerhedsproblemer, der er hver dag i Kairo.
- Vi kan ikke sætte vores spillere, officials og fans' liv på spil ved at sende dem til Kairo. Man kan ikke erstatte et liv med noget som helst.
- Det bedste ville være, hvis Fifa ville vælge et andet sted at spille kampen end i Egypten, siger præsidenten, der allerede for to uger siden kom med den første opfordring til Fifa.
De egyptiske myndigheder har frem til på mandag til at forelægge Fifa en skriftlig garanti for, at sikkerheden vil være i orden til returkampen den 19. november mellem de to afrikanske nationer.
Ghana vandt i sidste uge det første playoff-opgør med 6-1 hjemme i Kumasi, så det egyptiske landshold har brug for al den opbakning, der kan mønstres, når returkampen skal spilles.
Den samlede vinder af de to playoff-kampe er sikret en plads ved næste års VM i fodbold i Brasilien.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie