GOG henter svensk målmand med stor erfaring
Dan Beutler var tidligere en del af det svenske landshold. Her ses han i aktion i en landskamp i 2011. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
41-årige Dan Beutler skal afløse Ole Erevik i GOG-målet. Beutler vandt i 2013 Champions League med Hamburg.
En erfaren målmand erstatter en anden efter denne sæson i håndboldklubben GOG.
Den 38-årige nordmand Ole Erevik bliver afløst af den tre år ældre svensker Dan Beutler, som skal vogte det sydfynske mål i den kommende sæson.
- Det er en rutineret herre, vi får til GOG, og han passer godt ind på holdet, siger GOG-træner Nicolej Krickau til klubbens hjemmeside.
- Vi har talt med ham flere gange, og jeg kan mærke på ham, at han glæder sig rigtigt meget til at blive en del af teamet. Det gør, at jeg er overbevist om, at han bliver en gevinst i vores bestræbelser på at vinde medaljer næste år, lyder det.
Dan Beutler spillede i en årrække i den tyske Bundesliga, hvor han var på kontrakt hos først Flensburg-Handwitt og derefter HSV Hamburg. Her var han i 2013 med til at vinde Champions League.
Siden 2015 har han vogtet målet for HK Malmø i hjemlandet.
- GOG er en af de helt store danske klubber med en flot historie, så jeg blev meget glad, da Nicolej Krickau ringede til mig for at høre, om det kunne have interesse.
- Der var selvfølgelig noget logistik, der skulle på plads med familien, men håndboldmæssigt var det ikke en beslutning, der tog lang tid at træffe, siger Beutler.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro