Golfdansker vil tage sejrsmomentum med ind på European Tour
Golfspilleren Joachim B. Hansen vandt i juni golfturneringen Made in Denmark Challenge. Lørdag blev han samlet vinder af Challenge Tour. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Joachim B. Hansen sluttede som samlet vinder af Challenge Tour og ser nu fremad mod European Tour.
Mens golfstjernen Thorbjørn Olesen kæmper med om sejren i European Tour-turneringen Turkish Open, har en anden dansker succes på en lavere hylde i Europa.
Golfspilleren Joachim B. Hansen sluttede lørdag øverst på ranglisten på Challenge Tour, som er niveauet under European Tour.
Næste år venter nye udfordringer på European Tour. Der har han været før.
- Jeg har tidligere spillet på European Tour i tre år og lært en masse af de oplevelser. Nu hvor sæsonen er slut, er det tid til at sigte højere og sætte større mål, siger Joachim B. Hansen til European Tours hjemmeside.
I den sidste turnering, Ras Al Khaimah Challenge Tour Grand Final, blev han nummer 13. Det var nok til at sikre ham førstepladsen på den samlede Road to Ras Al Khaimah-rangliste.
Han er den første dansker, der opnår hæderen, siden Thomas Bjørn gjorde det i 1995.
Undervejs vandt han to turneringer, herunder Made in Denmark Challenge i Danmark. Det blev også til tre andenpladser og yderligere fire top-10-placeringer.
- At slutte øverst på Road to Ras Al Khaimah-ranglisten har været et mål, siden jeg sikrede European Tour-pladsen. Det føles surrealistisk at opnå det, siger Joachim B. Hansen.
Spanieren Adri Arnaus vandt sæsonens sidste turnering på Challenge Tour.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie