Grand slam-turneringer dropper ændring af seedninger
Der vil også næste år være 32 seedede spillere, når Novak Djokovic og de andre stjerner stiller op ved grand slam-turneringerne i tennis. Foto: Chris Trotman/Ritzau Scanpix
Chris Trotman/Ritzau Scanpix
En planlagt halvering af antal seedede spillere ved grand slam-turneringerne er blevet taget af bordet.
Der vil fortsat være 32 seedede spillere i herresingle og damesingle, når grand slam-turneringerne i tennis afvikles næste år.
Det har organisationen bag de fire grand slam-turneringer, Grand Slam Board (GSB), besluttet.
- Efter at vi har analyseret grand slam-kampe i år, og efter at vi har fået tilbagemeldinger fra især spillere og tv-selskaber, har grand slam-turneringerne besluttet, at der ikke er nogen overbevisende grund til at vende tilbage til 16 seedede, meddeler GSB ifølge AFP.
Grand Slam Board havde ellers planlagt at skrotte formatet med 32 seedede spillere, men den plan er altså droppet.
Ændringen skulle have gjort, at de bedste spillere kunne få en sværere vej i grand slam-turneringerne.
Det skyldtes, at de med kun 16 seedede spillere kunne risikere at møde en spiller lige uden for top-16 allerede fra første runde, mens det tidligst kan ske fra tredje runde i det nuværende format.
Den nuværende seedningsstruktur blev indført efter French Open i 2001.
Tidligere var der altså 16 seedede spillere i singlerækkerne ved de fire grand slam-turneringer, Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie