Guardiola før CL-kamp: Jeg har kun 15 friske spillere
Josep Guardiola (til venstre) havde taget den tyske midtbanespiller Leroy Sane med til tirsdagens pressemøde forud for kampen mod Hoffenheim i Champions League. Foto: Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix
Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix
David Silva og Fernandinho er nye på skadeslisten i Manchester City før sidste gruppekamp mod Hoffenheim.
Det engelske mesterhold Manchester City kæmper med en lang række skader før holdets sidste gruppekamp i Champions League på onsdag mod tyske Hoffenheim.
City-manager Josep Guardiola fortæller tirsdag på et pressemøde, at David Silva og Fernandinho er nye på en i forvejen lang skadesliste.
- Vi har 15 spillere til rådighed, så jeg kan ikke gøre så meget, siger Guardiola.
Spanieren må i forvejen se bort fra Sergio Agüero, Kevin De Bruyne, Danilo, Benjamin Mendy og målmand Claudio Bravo.
Manchester City er før hjemmekampen mod tyskerne sikre på at avancere til forårets ottendedelsfinaler fra gruppe F, men franske Lyon kan fortsat nå at skubbe det engelske hold væk fra førstepladsen.
Guardiola ser helst, at City går videre som etter fra gruppen, da det vil stille City bedre, når der skal trækkes lod til forårets knockoutkampe.
- Der venter os en hård kamp. Vi er videre, men det er vigtigt for os at slutte på førstepladsen, siger Guardiola.
Manchester City topper gruppe F med ti point foran Lyon med syv. Shakhtar Donetsk er på tredjepladsen med fem point efterfulgt af Hoffenheim med tre.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie