Erik Hamréns navn som ny svensk landstræner er i løbet af tirsdagen blevet så hedt, at han måtte holde en pressekonference hos sin nuværende arbejdsgiver, den norske klub Rosenborg.
- Jeg er ikke blevet tilbudt noget job, men jeg er meget aktuel efter den samtale, som vi har haft, siger den tidligere AaB-træner om muligheden for at blive ny svensk landstræner.
Drømmen er der for den 52-årige træner.
- Alle fodboldinteresserede i verden drømmer om at spille for deres land. Det gjorde jeg i hvert fald, da jeg var ung. For mig vil det at blive svensk landstræner være det største, jeg kan opleve som træner, siger han.
Hamrén kan dog ikke uden videre komme ud af sin kontrakt med Rosenborg.
- Jeg har afbrudt en del kontrakter tidligere, men da har jeg også haft muligheden for at gøre det. Det har jeg ikke denne gang, siger Hamrén.
I Rosenborg er man sure over den måde, det svenske fodboldforbund har forhandlet med Hamrén på. Selv siger træneren, at han har forståelse for Rosenborgs reaktion, og at han er smigret over, at de gerne vil beholde ham. Selv er han for en stund færdig med at tale med det svenske fodboldforbund. Det skal hans klub gøre næste gang.
- Hvis der skal være flere samtaler, så skal det være mellem Sverige og Norge, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie