Håndbold: Fyret træner får hævn over BSV
Gæsterne fra BSV var ikke i nærheden af noget som helst, da de tabte 19-30 på udebane i Ribe.
For knapt et år siden blev Claus Uhrenholt fyret som cheftræner for håndboldklubben Bjerringbro-Silkeborg (BSV).
Søndag tog træneren en grusom revanche, da han førte Ribe-Esbjerg til en sikker sejr på 30-19 over BSV på hjemmebane i Herre Håndbold Ligaen.
Ribe-Esbjerg førte 16-10 ved pausen i kampen, der blev spillet i Invactor Arena i Ribe.
Cheftræner Peter Bredsdorff-Larsens BSV-hold med stjernespillere som Michael V. Knudsen og Kristian Kjelling kunne intet stille op mod det veloplagte hjemmehold, der med sejren fik oprejsning for 20-26-nederlaget ude til HC Midtjylland i forrige spillerunde.
Ribe-Esbjerg har nu fem point for fire kampe, mens BSV står noteret for fire point.
Lemvig-Thyborøn hentede holdets første point i sæsonen, da klubben hjemme besejrede Skanderborg med 33-30.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie