Håndboldkvinder får skandinaviske brag i OL-gruppespillet
Jesper Jensen slipper ikke for ærkerivalerne Norge i gruppespillet ved OL. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Både Norge og Sverige venter på Danmarks håndboldkvinder, når OL til sommer indledes med et gruppespil.
Danmarks håndboldkvinder får godt med skandinavisk modstand, når holdet for første gang siden 2012 skal spille OL.
Tirsdagens lodtrækning i Frankrig magede det således, at Danmark endte i gruppe A med både Norge og Sverige samt Tyskland, Slovenien og Sydkorea.
De fire bedste hold fra gruppen går videre til kvartfinalerne. Danmarks landstræner, Jesper Jensen, forventer, at kampen om gruppesejren bliver et skandinavisk anliggende.
- Norge, Danmark og Sverige skal kæmpe om de to øverste pladser i gruppen. De to får nemlig sandsynligvis en fornuftig modstander i kvartfinalen, siger landstræneren i en pressemeddelelse fra DanskHåndbold.
- Jeg havde gerne undværet Slovenien, som jeg synes er markant stærkere end Spanien.
Frankrig havde som værtsnation mulighed for at vælge, hvilken gruppe man ønskede, efter at alle de øvrige hold var trukket.
Ikke overraskende valgte Frankrig gruppe B, og landstræner Oliver Krumholz lagde på scenen ikke skjul på, hvorfor man ønskede at holde sig fra gruppe A.
- Det er fordi, Danmark og Norge er i gruppe A. Det er to virkelig stærke nationer, lyder det fra Krumholz.
I gruppe B er Ungarn, Holland, Spanien, Brasilien og Angola placeret sammen med de franske verdensmestre.
Jesper Jensen mener, at fem hold især må betragtes som favoritter til medaljerne.
- Vi har spillet fint på det seneste, og vi har en stærk trup, så vi tager afsted med drømmen om at få medalje. Ingen tvivl om det.
- Danmark, Norge, Sverige, Frankrig og Holland skiller sig ud niveaumæssigt, men alle af de hold kommer ikke i semifinalen, og vi vil gøre alt for, at det ikke bliver os, der bliver efterladt i kvartfinalen, lyder det fra landstræneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie