Håndboldligaen kan blive afgjort ved skrivebordet
Sagen om KIF Kolding Københavns ulovlige brug af træner Carlos Ortega skal behandles i DHF's ankeinstans.
Herrernes bedste håndboldliga styrer mod en særdeles kaotisk afslutning.
Det står klart, efter at Skive, Sønderjyske og Mors-Thy ifølge TV2 Sporten har protesteret over afgørelsen i en sag, der omhandler KIF Kolding Københavns ulovlige brug af træneren Antonio Carlos Ortega.
Den 44-årige spanier har siddet på trænerbænken for KIF mod de tre ligakonkurrenter, uden at klubben havde tilladelse til at bruge ham.
DHF's disciplinærudvalg takserede i sidste uge forseelsen til en bøde på 100.000 kroner, men den straf er Skive, Sønderjyske og Mors-Thy ikke tilfredse med.
De tre klubber ønsker, at KIF fratrækkes de fem point, som holdet opnåede i kampene med Ortega på bænken.
Hvis ankeinstansen under DHF skærper straffen, så kan det sende grundspillet ud i en skrivebordsafgørelse eller et muligt efterspil.
Grundspillet afsluttes om en uge, og anken kan få stor indflydelse på Skive, Sønderjyske og Mors-Thys endelige placeringer, hvis klubberne får point ud af ankesagen.
Med to spillerrunder tilbage af grundspillet kæmper Sønderjyske med Skanderborg om den ottende og sidste plads i slutspillet, mens Skive og Mors-Thy er involveret i kampen om nedrykning.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie