Helenius efter sejr over FCK: Den var tiltrængt
Ifølge AaB-målscorer Nicklas Helenius var nordjydernes 1-0-sejr over FC København meget vigtig.
AaB tilkæmpede sig lørdag aften tre vigtige point hjemme mod FC København. Nordjyderne vandt superligakampen med 1-0 over københavnerne på en straffesparksscoring af Nicklas Helenius.
De danske mestre holder dermed kontakten til toppen, og ifølge lørdagens målscorer var de tre point ekstra vigtige.
- Sejren var tiltrængt, fordi vi har haft en svær periode. Vi har ikke været gode til at lukke kampene. Det var vi heller ikke i dag. Vi var uskarpe i vores omstillinger, og vi skulle have lukket kampen.
- Det var en kamp, hvor vi skulle se, om vi skulle kigge mere mod toppen end nedad i tabellen. Men vi skal ikke tænke nedad, for det er vi for gode til, siger Nicklas Helenius.
AaB-træner Kent Nielsen var tilfreds med nordjydernes præstation mod FCK. Han roste især hjemmeholdets defensiv og var imponeret over det generelle niveau i kampen.
- Man kunne godt se, det var nummer et og to fra sidste sæson, der spillede. Der var høj intensitet, gode individuelle præstationer og stærkt pasningsspil.
- Vi har haft nogle udfordringer, når modstanderne har spillet kompakt. Men mod FC Midtjylland og FC København har det ikke været tilfældet, og det kan have været det, der har tippet kampene over til vores fordel, siger AaB-træneren.
AaB kommer med sejren på siden af Brøndby, FC Nordsjælland og Randers, der alle ligger med 10 point. De tre sidstnævnte har dog spillet en kamp mindre end nordjyderne.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie