Herning Blue Fox mister topscorer efter rekordsæson
Mathias From lavede 43 mål og 43 assister i den netop overståede sæson. (Arkivfoto). Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Mathias From tager igen til udlandet efter at have brilleret med et væld af mål og oplæg i Metal Ligaen.
Ishockeyligaens suveræne topscorer, Mathias From, forlader Herning Blue Fox og fortsætter karrieren i en udenlandsk klub.
Det meddeler Blue Fox i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.
Mathias From noterede sig i den netop overståede sæson for 43 mål og 43 assister og slog med 86 point pointrekorden for danske spillere i den bedste række.
Stimen af mål og oplæg har resulteret i "utallige henvendelser" fra udlandet, lyder det fra Herning.
- Beslutningen har ikke været nem, men jeg har fortsat en god alder i forhold til at prøve udlandet af, og lysten er lige så stor, som den altid har været, så jeg kunne ikke lade den gode chance passere, siger Mathias From.
Den 26-årige forward kom til Herning for to år siden for at genstarte en karriere, der var gået lidt i stå.
Som 16-årig skiftede han fra barndomsklubben, Frederikshavn, til Rögle i Sverige, og det er i svensk ishockey, han har tilbragt det meste af sin seniorkarriere.
I 2020 forsøgte han sig uden den store succes i den tyske liga hos Düsseldorf, inden han efter et år hos Västerås i den næstbedste svenske række vendte tilbage til Danmark.
Mathias From blev i 2016 draftet af NHL-klubben Chicago Blackhawks, men har aldrig forsøgt at skabe sig en karriere i Nordamerika.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie