Hjemmebanefordel kan blive FCK's nøgle i europæisk kamp
FC København taber sjældent foran hjemmepublikummet i Parken (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Når FCK møder Lokomotiv Plovdiv i Parken, er det med en imponerende hjemmebanestatistik i ryggen.
FC København har god grund til at være optimistisk, når klubben torsdag på hjemmebane møder den bulgarske fodboldklub Lokomotiv Plovdiv i tredje kvalifikationsrunde i Conference League.
Det er nemlig knap ni måneder siden, at FCK senest tabte i Parken i ordinær tid.
Derfor er cheftræner Jess Thorup optimist før returopgøret, hvor den samlede stilling er 1-1 efter første møde i sidste uge.
- Vi har ikke tabt i Parken siden sidste år i november, så på den måde har vi en fantastisk fornemmelse med vores fans i ryggen. Det kan give os det boost og den tro, som man har brug for i de her internationale kampe, siger FCK-træneren.
Den unge offensivspiller Mohamed Daramy ser også frem til at spille endnu en europæisk kamp i København.
- Vi skal vise, at Parken er vores hjemmebane, og at det er os, der er bedst. De skal ikke tro, at de kan tage sejren fra os, siger han.
Efter interviewet er det blevet offentliggjort, at FCK forhandler med Club Brügge om et salg af Mohamed Daramy.
Selvom Jess Thorup og Mohamed Daramy er positive op til opgøret, ærgrer de sig over, at de ikke tog sejren på Lokomotiv Plovdivs hjemmebane i torsdags.
Jess Thorup giver dog udtryk for, at klubben er bedre forberedt til returkampen.
- Vi har lært meget af den seneste kamp, som vi har analyseret godt igennem den seneste uges tid, så vi er velforberedte, siger han.
Ifølge Mohamed Daramy er det småting, der gjorde, at FCK ikke vandt i Bulgarien.
- Vi følte, at vi havde et rigtig godt tag på dem. Selvfølgelig synes jeg, at vi skulle have vundet med alle de chancer, vi havde. Vi kunne have vundet 2-1, 3-1 og 4-1 i den kamp. Nu mangler vi bare at være mere kyniske, siger Mohamed Daramy.
Kynisme viste FC København til gengæld i søndagens derbysejr over rivalen Brøndby, da københavnerne vandt 4-2 i Parken.
FCK møder Lokomotiv Plovdiv torsdag klokken 20.00. Går FCK videre, skal klubben møde vinderen af opgøret mellem georgiske Dinamo Batumi og tyrkiske Sivasspor.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie