Hjemmebanen skal hjælpe Sønderjyske tilbage i DM-finale
Sønderjyskes ishockeyhold har ryggen mod muren inden den tredje DM-finale mod Herning tirsdag aften. Herning har vundet de to første kampe i serien og mangler blot to sejre mere for at vinde guldet.
I kraft af hjemmebanefordel tirsdag er Sønderjyske nærmest pisket til at vinde for at holde realistisk liv i gulddrømmen. Men det er også realistisk, mener Sønderjyskes træner.
Han finder optimisme i den første hjemmekamp, der blev tabt 3-4 efter overtid.
- Vi spillede godt nok i den første kamp i serien til at vinde kampen. Så vi ved, at vi kan vinde vores hjemmekampe, og så skal vi bare finde en måde at stjæle en kamp eller to på i Herning, siger Dan Ceman til Metalligaen.dk.
Sønderjyske vandt grundspillet foran netop Herning, men i finaleserien har holdet ikke udnyttet sit fulde potentiale.
- Vi har nogle spillere, som vi forventer scorer mål, som endnu ikke har scoret i den her serie. Så skal vi have også have nogle nøgleredninger - og så selvfølgelig score på vores chancer, siger træneren.
Han pointerer, at Herning kan være dødbringende, hvis man giver holdet chancen.
- Ikke kun mod os, men mod ethvert andet hold. Så vi skal simpelthen ikke forære dem noget, understreger Dan Ceman.
Tirsdagens kamp i Vojens begynder klokken 19.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie