Iben Tinning bliver ny kvindelandstræner i golf
Golf er med på det olympiske program igen i Rio i 2016 efter 112 år fravær. Det betyder, at danske golfspillere får mulighed for at kæmpe om OL-medaljer, og det har Team Danmark nu taget konsekvensen af.
Den årlige støtte til Dansk Golf Union er øget med mere end en halv million kroner, og de ekstra penge er blandt andet blevet brugt på at ansætte den tidligere topspiller Iben Tinning som landstræner for kvinderne.
Hun glæder sig til arbejdet med de danske talenter.
- Dansk golf får helt nye perspektiver, efter at golf igen er blevet en olympisk disciplin. Vi skal derfor allerede nu til at arbejde endnu mere målrettet med den talentmasse, som dansk golf har på kvindesiden, siger Tinning i en pressemeddelelse.
Danmark har en række talentfulde kvindespillere på vej i golfsporten ud over de spillere, der allerede gør sig på Ladies European Tour.
Desuden har Line Vedel Hansen for nylig kvalificeret sig til den amerikanske LPGA Tour.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie