Idrætten savner svar fra verdensforbundene i kompliceret kønsdebat

Den transkønnede amerikanske svømmer Lia Thomas har skabt røre i vandet med sine sejre i collegesvømning som kvinde efter kønsskifteoperation.

Hun har højaktualiseret den udfordring, som inklusion af transkønnede, interkønnede og nonbinære personer i idræt - især eliteidræt - er over hele verden.

En udfordring, som Danmarks Idrætsforbund (DIF) begyndte at tage favntag med for lidt over to år siden.

Tidligt i januar i år kom DIF med en rapport, som indeholdt syv anbefalinger i forhold til problemstillingen gældende for bredde- og eliteidræt.

I anbefalingerne til eliteidræt lå også konklusionen, at det var de enkelte specialforbund, som skulle sætte retningslinjerne for deres respektive idræt. De ved bedst i forhold til egen sport, lød det.

Fra flere specialforbund lyder der opbakning til den konklusion. Men man er også rendt ind i en blindgyde i arbejdet med at skabe retningslinjerne.

For hvad kan Danmark i international sammenhæng bruge et regelsæt for sportsgrenene til, hvis det respektive verdensforbund ikke har et regelsæt? Eller laver et regelsæt, som afviger fra det?

Det vakuum er svært at arbejde med, lyder det fra Bent Jensen, formand for Dansk Atletik.

- Hvis vi skal have en sprinter til VM på 100 meter, så nytter det jo ikke noget, at vi mener, at en mand, der er skiftet til at være kvinde, gerne må løbe i kvindeheat, hvis World Athletics siger: "Det er meget fint, men hun får ikke lov til at deltage her", siger Bent Jensen.

- Så er det uinteressant, at vi stiller nogle krav op for, hvordan og hvorledes man må deltage i Danmark.

Sejlsport er langt hen ad vejen "intetkønnet". Forstået på den måde, at mænd og kvinder deler både i mange klasser. Men til eksempelvis VM og OL er der flere kønsopdelte klasser.

Derfor savner Line Markert, formand for Dansk Sejlunion, udmeldinger fra World Sailing, sejlsportens verdensforbund.

- Vi håber rigtig meget, at World Sailing hurtigt vil få lavet nogle retningslinjer for elitesejlsporten, så vores atleter ved, hvad de kan forvente, når de sejler internationale stævner, siger hun.

- Vi vil selvfølgelig stille spørgsmål til forbundet. Vi vil høre dem, hvordan de har tænkt sig at håndtere det her til VM i år og til OL i 2024.

Mange forbund har nedsat et udvalg til at formulere en politik og retningslinjer på området. Men for elitesporten hæmmes de af manglende udmeldinger fra verdensforbundene.

I Dansk Svømmeunion står man med samme problem. Det Internationale Svømmeforbund (Fina) har ikke lavet klare retningslinjer for transkønnedes muligheder for deltagelse.

Hos Dansk Svømmeunion har man valgt at gå proaktivt til værks for at lægge pres på Fina.

Allerede i løbet af foråret forventer Pia Johansen, formand i Dansk Svømmeunion, at man har en politik og retningslinjer på området klar.

- Man har jo valgt i Fina og LEN (det europæiske forbund, red.) ikke at træffe en beslutning om det på nuværende tidspunkt, lyder det fra Pia Johansen, der også sidder i LEN's bestyrelse.

- Det vil vi gerne have, men vi vil rigtigt gerne være med til at sætte den dagsorden, og vi vil selvfølgelig gerne påvirke den i en retning, som, vi synes, er den rigtige, når vi har besluttet vores politik på området.

Selv med den offensive tilgang til at presse på for internationale retningslinjer kan en løsning være langt væk.

For hvordan inkluderer man transkønnede, interkønnede og nonbinære i den nuværende elitesport, hvor det næsten alle steder er kønsopdelt? Og hvordan undgår man at ødelægge biologisk fødte kvinders konkurrenceevne?

Svaret blæser fortsat i vinden.

/ritzau/