Infektion har kostet Sønderjyske-forsvarer sæsonstarten
Patrick Banggaard (tv.) har ikke været i kamp for Sønderjyske siden sidste sæson. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Patrick Banggaard var indlagt i 15 dage tidligere på året på grund af en infektion i knæet efter en operation.
I sidste sæson spillede Patrick Banggaard fast i Sønderjyskes forsvar, men i denne sæson har han været langt fra grønsværen i Superligaen.
Det skyldes dog ikke sportslig nedtur, men derimod en infektion i knæet efter en mindre operation i sommer. Infektionen tvang ham til 15 dages indlæggelse.
Det fortæller han selv til fodboldmediet bold.dk.
- Jeg havde det ikke så godt. Det var jo selvfølgelig ikke det, jeg havde håbet på, men jeg havde sindssygt ondt i knæet og var på stærk smertestillende, som ikke rigtig kunne tage det, siger Banggaard.
Forsvarsspilleren kunne ikke strække sit ben helt ud, og smerterne var så store, at lægerne måtte give sig i kast med et nyt indgreb, der skulle gøre det af med infektionen i knæet.
Nu kæmper Banggaard for at komme tilbage til fodboldbanen, men han har endnu ikke noget overblik over, hvornår han igen kan tørne ud for Sønderjyske.
- Jeg håber da på, at jeg skal nå at spille i denne sæson. Det er helt klart mit mål. Men om jeg bliver klar til opstarten, turneringsstart, eller hvornår det bliver, ved jeg ikke. Det må tiden vise, siger Banggaard.
Den 27-årige forsvarsspiller har en fortid i FC Midtjylland. Han har været i Sønderjyske siden sommeren 2019, hvor han kom hjem fra et udlandsophold, der bragte ham forbi klubber i Tyskland, Holland og Cypern.
Han har spillet 62 kampe for klubben og var i 2019/20-sæsonen med til at vinde pokalturneringen. I den efterfølgende sæson spillede han fast på det hold, der igen nåede pokalfinalen, men tabte til Randers FC.
Patrick Banggaard har kontrakt i Sønderjyske til sommeren 2023.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie