IOC knalder to russiske medaljevindere fra Sotji
Aleksandr Tretyakov vandt guld i skeleton ved vinter-OL i Sotji. Onsdag er han blevet frataget medaljen, da det har vist sig, at han var dopet. Foto: /ritzau/AP/Peter Kneffel
/ritzau/AP/Peter Kneffel
Rusland er foreløbig frataget seks medaljer fra vinter-OL i 2014, efter at IOC har genåbnet dopingprøver.
Det bliver mere og mere tydeligt, at Rusland holdt resten af verden for nar under vinter-OL i Sotji.
Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har onsdag frataget yderligere to russere deres medaljer fra vinterlegene i 2014 på grund af dopingsnyd.
Det drejer sig om guldvinderen Aleksandr Tretyakov og bronzevinderen Jelena Nikitina. Begge konkurrerede i slædedisciplinen skeleton.
Både Tretyakov og Nikitina er udelukket fra fremtidige olympiske lege.
De to landsmænd Maria Orlova og Olga Potylitsina, der også kæmper i skeleton, har ligeledes forbrudt sig mod dopingreglerne og er udelukket i OL-sammenhæng.
IOC har den seneste tid knaldet ti russere for doping med tilbagevirkende kraft.
Det er sket, efter at IOC har genåbnet dopingprøver fra Sotji og testet dem med nutidens forbedrede metoder.
Ud over de fire skeleton-udøvere er seks langrendsløbere havnet i dopingfælden.
Foreløbig har dopingforseelserne i Sotji kostet Rusland seks medaljer. To af medaljerne har været af guld.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie