Italiens landstræner stopper: Vil have et klubhold
Italiens fodboldlandstræner Antonio Conte stopper efter sommerens EM-slutrunde. Vil tilbage til klubfodbold.
Italien skal igen finde sig en ny fodboldlandstræner.
Den stolte fodboldnations nuværende landstræner Antonio Conte træder tilbage fra posten efter sommerens EM-slutrunde.
Det oplyser præsidenten for Italiens fodboldforbund, Carlo Tavecchio, tirsdag til nyhedsbureauet Ansa.
- Antonio Conte har fortalt mig, at efter EM-slutrunden i 2016 vil hans rolle som landstræner være forbi, siger præsidenten.
Ifølge Carlo Tavecchio har Conte meddelt, at han vil tilbage til klubfodbold.
- Han føler, at han er nødt til at vende tilbage til "marken", til at træne hver dag og det er forståeligt, fortsætter fodboldpræsidenten, der anerkender, at Antonio Conte har genskabt tilliden til Italiens fodboldlandshold efter en dårlig VM-slutrunde for to år siden.
Britiske medier har længe spekuleret i, at 46-årige Antonio Conte er på vej til at overtage ansvaret for Chelsea fra denne sommer.
I Chelsea stopper Guus Hiddink, der kun er en midlertidig løsning ovenpå fyringen af José Mourinho tidligere på sæsonen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie