Angrebsspillet har været for hakkende, og det skal blive meget bedre inden de afgørende VM-kvalifikationskampe mod Polen i juni. Det slår landstræner Jan Pytlick fast efter fredagens 21-24-nederlag til Rusland.
- Jeg er skuffet over, at vi taber. Vi har styr på det i det første kvarter, og det står uafgjort ved halvleg.
- Jeg er også skuffet over, at vi ikke får styr på vores spil i anden halvleg, specielt angrebsmæssigt. Havde vi været skarpere i angrebet, så havde vi også slået russerne. Vi laver for få mål, fastslår Jan Pytlick.
Landstræneren havde ønsket at se en bedre rytme i spillet i det danske angreb, men det ønske blev ikke indfriet.
- Jeg fik ikke det flow i spillet, jeg havde håbet. Der var mange gode elementer i det, vi lavede, men der var for mange perioder, hvor vi faldt ud, mener Jan Pytlick.
Det endte med et dansk nederlag og en sejr i de to kampe over to dage mod russerne, og Jan Pytlick kan tage både positive og negative ting med sig videre.
- Jeg har set et hold, der er rigtig godt på vej. Vi har dækket godt op i begge kampe, både i vores 6-0-forsvar og skæve 5-1-forsvar, og det har været godt at se.
- Men vi skal arbejde noget mere med vores angrebsspil, som har været lidt for hakkende. Vi har stort set kun arbejdet med forsvaret i denne samling, forklarer Jan Pytlick.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie