De gav ikke nødvendigvis sig selv, de 16 navne i den VM-trup, som kvindelandstræner Jan Pytlick torsdag præsenterede på et pressemøde i Odense. Pytlick og assistenten Kim Jensen havde flere overvejelser om truppen i år, end tilfældet var ved sidste års EM i Makedonien.
- Jeg synes, at bredden er blevet større. Vi har haft flere kvalificerede spillere at vælge imellem, og derfor har det været sværere at få puslespillet til at gå op denne gang, siger Jan Pytlick.
Landstrænerteamet har derfor overvejet., om man eksempelvis kunne nøjes med en enkelt spiller på en af fløjene. Det endte dog med to på hver plads på bekostning af en tredje målvogter. Mette Iversen fra Odense GOG rejser med til Kina, men kun som reserve. Og hun bliver kun indlemmet i truppen, hvis Karin Mortensen eller Christina Pedersen bliver skadet.
Til gengæld er der blevet plads til helgarderinger på både streg- og playmakerpladsen. Her er der hele tre spillere med på hver position i Kina.
- Stregspillerne er kernen i vores forsvar, og jeg ville være sikker på, at vi har to til rådighed, hvis én af dem bliver ukampdygtig. Og på playmakerpladsen har Lærke Møller været småskadet på det seneste, så der har vi også valgt at tage tre spillere med, siger Pytlick.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie