Jurist: Armstrong-sag kan vare i flere år
Foto: Javier Soriano /Scanpix
Javier Soriano /Scanpix
Cykelrytteren Lance Armstrong har opgivet kampen mod det amerikanske antidopingagentur (Usada), som han har beskyldt for heksejagt, men sagen kan fortsat have lange udsigter.
Sådan lyder vurderingen fra Jens Evald, der er jurist ved Aarhus Universitet og formand for Anti Doping Danmark.
Næste skridt bliver formentlig, at Usada kommer med en officiel udmelding om en livslang karantæne til den amerikanske cykelrytter, men det er usandsynligt, at Armstrong modtager den uden brok.
Lance Armstrong fastholder nemlig fortsat sin uskyld.
- I så fald skal sagen først køre i det amerikanske voldgiftssystem AAA, og derefter vil den blive ført videre til CAS, den internationale sportsdomstol, siger Jens Evald.
Dermed kan der nemt gå flere år, før der ligger en endelig afgørelse i sagen. Og det er tvivlsomt, om Usada får medhold, mener Evald.
- Hvis han bliver dømt, vil det være første gang i dopinghistorien, at en atlet bliver dømt alene på vidneudsagn. For de har ikke andet i den her sag, siger han og tilføjer:
- De har en fransk direktør, der vil stille sig op og sige, at der i 2001 lå en positiv epo-prøve efter Schweiz Rundt, men selve prøven findes ikke. Så hvis han bliver dømt, er det helt unikt, siger Evald.
Det amerikanske antidopingagentur har meldt ud, at det har planer om at give cykelrytteren livsvarig karantæne fra cykelsporten, ligesom han skal fratages sine syv Tour de France-sejre.
Det er uvist, om den internationale cykelunion UCI og arrangørerne bag Tour de France vil følge Usadas beslutning.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie