KIF forlænger med forsvarsgeneral Jørgensen
Lars Jørgensen har forlænget sin kontrakt, så han også er en del af KIF Kolding København i næste sæson.
KIF Kolding København har endnu en profil på plads til den kommende håndboldsæson. På sin hjemmeside oplyser klubben, at den har forlænget kontrakten med forsvarsgeneralen Lars Jørgensen, så den gælder frem til 2017.
38-årige Jørgensen ser frem til at revanchere sig i en ny sæson under træner Carlos Ortega, efter sidste sæson endte i skuffelse.
- Jeg er utroligt stolt over at kunne fortsætte med at bære KIF Kolding København-farverne, og efter en skuffende sæson er jeg endnu mere opsat på at bringe os til flere sejre og finaler i den nye sæson, siger Lars Jørgensen og tilføjer:
- Med Ortega har vi igangsat en masse spændende, nye tiltag, og det tager selvfølgelig lidt tid, før det er implementeret.
- Men vi er godt på vej, og med mine nye holdkammerater på holdkortet ser jeg, at vi står endnu stærkere i den kommende sæson.
Klubbens sportschef, Lasse Boesen, glæder sig over forlængelsen med kulturbæreren, der har været med fra klubbens begyndelse.
- Lars har været med fra start og er en rigtig vigtig spiller for os både på og uden for banen. Han er vores grundpille i forsvaret og har et tæt samarbejde med vores målmænd, som er alfa og omega for forsvarspillet.
- Han går forrest til træning, og i kamp er han en slagterhund, der vil give alt for at vinde, siger Boesen.
Tidligere på ugen forlængede også Magnus Landin med klubben. Den talentfulde spiller forlængede med to år.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie