KIF Kolding København slår til igen i Champions League
I den første kamp under den nye træner islandske landstræner Aron Kristjansson vandt KIF Kolding København Champions League-opgøret ude mod polske Wisla Plock med 26-25. Dermed er holdet næsten sikker på at slutte på andenpladsen i sin gruppe.
Det danske hold kom bedst fra start, og det var takket være en god defensiv indsats. Hjemmeholdet havde svært ved at få angrebsspillet til at køre, og Kasper Hvidt tog sig af de få kvalificerede afslutninger i denne fase.
Den danske målmand reddede blandt andet to straffekast. Han havde en redningsprocent på hele 52 i første halvleg.
9 minutter og 44 sekunder skulle der gå, inden det polske hold kom på tavlen. Men da danskerne ikke selv havde imponeret offensivt, var det med reducering til 1-3.
Sprudlende blev angrebsspillet aldrig inden pausen, og KIF Kolding København kunne holde pause med en føring på 10-8.
Den danske føring blev øget lige efter pausen og lød hurtigt på fem mål, men efter en dårlig dansk overtalsperiode, kom Wisla Plock tilbage og reducerede, så holdet kun var bagud med to mål.
KIF Kolding København benyttede en overtalsperiode til at komme foran 24-19 inden de sidste ni minutter, men alligevel blev det spændende til sidst.
To danske udvisninger i slutfasen gav polakkerne chancen for at komme tilbage, og de reducerede til 25-26 i sidste minut og havde chancen for udligning på et frikast i sidste sekund. Uden succes.
Med sejren er KIF Kolding København stort set sikker på at slutte på andenpladsen i Champions League gruppe B.
Holdet kan selv sikre den med en hjemmesejr over gruppens agterlanterne Dunkerque HB Grand Littoral den 23. februar.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie