Klavs Bruun: Vi var tæt på at spille den perfekte kamp
Landstræner Klavs Bruun Jørgensen er imponeret over sit unge landshold, der slog Tyskland i VM-ottendedelsfinalen. Foto: /ritzau/Poulsen Lars
/ritzau/Poulsen Lars
De danske håndboldkvinder slog Tysklands VM-værter 21-17 og leverede en indsats, der imponerede landstræneren.
Landstræner Klavs Bruun Jørgensen tog sig en velfortjent tysk halvliters øl efter søndagens sejr over de tyske VM-værter.
Sejren på 21-17 foran godt 4000 tilskuere i Magdeburg var endnu mere overbevisende end cifrene antyder, da Tyskland i slutminutterne fik flere nemme mål.
- Hvis man skal stile efter den perfekte kamp, så skal man jo ikke lave nogen fejl. Men vi er godt nok tæt på.
- Jeg er dybt imponeret og sindssygt stolt, siger Klavs Bruun Jørgensen.
- Det er et ungt hold, vi har. Der er mange nye på holdet, som aldrig har stået på en udebane med fuld tryk på, og det tacklede de flot, siger landstræneren.
Klavs Bruun Jørgensen er især imponeret over den danske defensiv, der gik hårdt til VM-værterne.
- Tyskerne vidste, at de skulle score hver gang. Hvis ikke´de scorede, ville de få klø, og det fik de igennem hele kampen. Det gjorde vi også selv i den anden ende, siger landstræneren.
- Vi havde bare lige det sidste, konstaterer han.
Klavs Bruun Jørgensen fremhæver næsten hele holdet. Sandra Toft i målet. Kathrine Heindahl og Sarah Iversen på stregen plus højrebacken Mette Tranborg, der begyndte at tordne mål ind.
Og ikke mindst teenageren Kristina Jørgensen, der fik en større rolle end planlagt, da Line Haugsted fik rødt kort efter 22 minutter.
- Det gjorde os da lidt nervøse, da Haugsted fik rødt kort. Så skulle vi have Kristina Jørgensen i spil.
- Hun havde leveret fint op til, men vi var i en ottendedelsfinale, og det var altså en 19-årig spiller, vi hang vores hat på. Det klarede hun fantastisk, og hun spillede virkelig stærkt i forsvaret, siger han.
Undervejs mistede Klavs Bruun Jørgensen næsten stemmen, og derfor rejste han sig op, så spillerne kunne se ham.
- Jeg kunne ikke sige så meget, så de måtte se på mig i stedet for og få fornemmelsen af, at jeg hoppede og dansede, siger han.
I tirsdagens kvartfinale gælder det Sverige, som søndag slog Slovenien i en af de øvrige ottendedelsfinaler.
Svenskerne har tidligere i turneringen slået de regerende verdensmestre fra Norge i en gruppekamp.
- De er stærke, og sejren over Norge har givet noget selvtillid. Det bliver hårdt, siger landstræneren om det forestående brag i Leipzig.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie