Kolding-spiller sygemelder sig med symptomer på stress
Viktor Nevers kommer ikke i kamp lige foreløbig. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Viktor Nevers har fået symptomer på stress og er derfor blevet sygemeldt på ubestemt tid.
KIF Kolding er ekstremt presset i bunden af håndboldligaen, og klubben må midt i overlevelseskampen undvære Viktor Nevers.
Den 22-årige fløjspiller har nemlig fået symptomer på stress, og derfor er han blevet sygemeldt på ubestemt tid.
Det oplyser KIF på sin hjemmeside lørdag.
- Det handler om at give Viktor den ro og støtte, han har brug for, siger direktør Christian Hjermind.
- I tæt samarbejde med 4Player, Viktors spilleragent og vores sundhedsteam gør vi alt for at hjælpe ham bedst muligt tilbage. Vi tager den tid, det kræver, og hele KIF Kolding står bag ham, lyder det fra direktøren.
Viktor Nevers er den foretrukne mand til højre fløj hos KIF og har i løbet af sæsonen bidraget med 39 scoringer.
KIF er i skrivende stund bundprop i herrernes liga, og den tidligere mastodont i dansk håndbold er på vej mod nedrykning til 1. division.
Klubben har otte point efter 22 kampe, hvilket er lige så mange point som Grindsted GIF, som er en tand foran i tabellen på grund af en bedre målscore.
Lørdag skal KIF møde Skjern Håndbold, mens Grindsted møder Aalborg Håndbold.
De to bundhold skal mødes 9. april i en kamp, der kan vise sig afgørende for bundstriden.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie