Kommentator: Vejret kan blive afgørende for Tour-vinder
Hvis det bliver dårligt vejr under Tour de France, så vinder Vincenzo Nibali, vurderer cykelkommentator.
Der er lagt op til et spændende Tour de France, hvor Vincenzo Nibali, Chris Froome, Alberto Contador og Nairo Quintana alle stiller til start med et mål om at vinde årets største cykelløb.
Ifølge Eurosports cykelkommentator, Thomas Bay, er det vanskeligt at udpege en klar favorit til at vinde årets Tour de France, fortæller han i en pressemeddelelse.
- Jeg tror, det bliver svært for Contador. Han skal være skarpere end det niveau, han viste i Giroen, selvom det er hårdt at sige om en mand, der vandt, siger Bay.
Vejret kan blive en vigtig faktor, der får afgørende betydning for, hvem der løber med den samlede sejr, mener han.
- Om jeg skal pege på Quintana, Froome eller Nibali som vinder af Tour de France har meget at gøre med, hvordan løbet og ikke mindst vejret udarter sig.
- Hvis det bliver dårligt vejr i den første uge og generelt i løbet, så hælder jeg mest til Nibali. Bliver det højt solskin og rigtigt Tour de France-vejr, så hælder jeg mest til Froome og Quintana, siger Bay.
Særligt Froome har vist en opadgående formkurve på det seneste og ligner en lille forhåndsfavorit, hvorimod Quintana viste små svaghedstegn i det netop afsluttede Route du Sud.
- Hvis Froome når frem til bjergene i ét stykke, og med det niveau vi så fra ham i Criterium du Dauphiné in mente, så tror jeg meget på ham.
- Med hensyn til Quintana så vi, hvordan Contador på en ellers simpel og tør nedkørsel kørte fra Quintana i Route du Sud, og det tror jeg, at mange af konkurrenterne har noteret sig.
- For hvis Contador kan gøre det, så øjner Nibali også chancen for at udfordre Quintana på nedkørslerne, da han per definition er en betydelig bedre nedkører end Contador, vurderer Bay.
Michael Valgren (Tinkoff-Saxo), Jakob Fuglsang (Astana) og Lars Bak (Lotto-Soudal) udgør det danske islæt i Touren.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie