Kroat misser fodbold-VM på grund af nazi-sang
Foto: Fernando Veludo /Scanpix
Fernando Veludo /Scanpix
Kroatien må klare sig uden den 35-årige forsvarsveteran Josip Simunic ved næste års fodbold-VM i Brasilien.
Det internationale fodboldforbund (Fifa) har mandag givet Simunic 10 spilledags karantæne, fordi han efter sidste måneds afgørende 2-0-playoff-sejr over Island fejrede VM-billetten med fascistiske slagsange.
- De første kampe i karantænen afsones ved VM-slutrunden, lyder det i en pressemeddelelse fra Fifa.
Simunic løb efter 2-0-gevinsten i returopgøret ud til tilskuerne på Maksimir Stadion i Zagreb og startede et kampråb, som havde sin storhedstid i det fascistiske Ustasa-regime, der var Hitlers allierede under Anden Verdenskrig.
Forsvarsspilleren blev efterfølgende kritiseret fra flere sider, og både Kroatiens regering og præsident Ivo Josipovic mente, at den kontroversielle landsholdsspiller var gået langt over stregen.
Simunic, der til dagligt spiller for Dinamo Zagreb, har også fået en bøde på 35.000 schweizer franc - svarende til 213.000 kroner - og han må desuden ikke være til stede på de stadioner, hvor hans karantæne afsones.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie