Kroatisk VM-helt takker af på landsholdet
Mario Mandzukic omringes af sine holdkammerater, efter at han har scoret mod England og sendt Kroatien i VM-finalen. Her blev kroaterne slået af Frankrig. Foto: Carl Recine / arkiv/Reuters
Carl Recine / arkiv/Reuters
Mario Mandzukic sendte for en måned siden Kroatien i VM-finalen. Nu stopper han på det kroatiske landshold
Mario Mandzukic sparkede denne sommer Kroatiens fodboldlandshold i VM-finalen i Rusland, men nu bliver det ikke til flere mål.
Den 32-årige Juventus-angriber oplyser tirsdag på Instagram, at han indstiller karrieren på landsholdet.
Mandzukic beretter, at beslutningen har været nemmere at træffe efter Kroatiens flotte VM-bedrifter.
- Vi udlevede vores drøm, vi skabte et historisk resultat og følte os elsket af fansene, fortæller Mandzukic.
Det blev til 89 landskampe og 33 scoringer for Kroatien. Blandt andet sendte Mandzukic det kroatiske hold i finalen med den afgørende scoring i semifinalen mod England, der blev slået 2-1.
Angriberen slog til i den forlængede spilletid, efter at den ordinære kamp mod englænderne var endt 1-1.
I VM-finalen måtte Kroatien se sig besejret af Frankrig, der vandt 4-2. Her var Mandzukic uheldig at indlede kampen med et selvmål, og siden hen reducerede han til slutresultatet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie