Landstræner gør status: Vi skal lære at være favoritter
Nikolaj Jacobsen ser plads til forbedringer på sit landshold frem mod VM næste år. Foto: Scanpix/Liselotte Sabroe
Scanpix/Liselotte Sabroe
Håndboldlandsholdet har haft svært ved at håndtere favoritrollen i nogle kampe ved EM, mener Nikolaj Jacobsen.
Håndboldlandsholdet skal blive mentalt stærkere, inden det om et år går løs med VM på hjemmebane og dertil hørende store forventninger fra en håndboldinteresseret befolkning.
Sådan lyder det fra landstræner Nikolaj Jacobsen, der kan se tilbage på en slutrunde, der foreløbig har budt på fem sejre og to nederlag.
Det bemærkelsesværdige ved de tal er, at begge nederlag er kommet i kampe, hvor det danske hold har været klar favorit.
- Vi kan godt blive mentalt bedre. Desværre har det vist sig, at når pressen og andre smider brænde på bålet og siger, at vi er favoritter - og det er helt fair - så har vi lidt svært ved at håndtere det.
- Det er, som om at angsten for at skuffe bliver større end glæden ved at vinde kampe. Der har vi nogle udfordringer, for jeg ved godt, hvordan det bliver næste år i januar, siger Nikolaj Jacobsen.
Hans hold har vundet flotte sejre over store nationer som Spanien og Tyskland, men har også tabt til upåagtede Tjekkiet.
Fredag blev det så til et semifinalenederlag til et afbudsramt svensk landshold.
- Vi skal have kigget på, hvad det er, der gør, at vi ikke præsterer i de kampe. Da vi havde ryggen mod muren mod Spanien efter nederlaget til Tjekkiet, præsterede vi en god kamp.
- Mod Sverige havde vi svært ved at ramme det mentale niveau. Jeg ved ikke, om det er fordi vi er bange for at skuffe en masse gode mennesker i Danmark, siger Nikolaj Jacobsen.
Danmark er vært for VM næste år i fællesskab med Tyskland.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie