Det så sort ud for Martin Vingaard, da FC København-profilen blev knæskadet i Champions League-kampen mod Chelsea i marts. Men kantspilleren er optimistisk, efter der er blevet skruet op for genoptræningen to uger før tid.
Martin Vingaard har gennemgået en vellykket korsbåndsoperation, og indtil videre er det gået over al forventning.
- Jeg fik faktisk min skinne af to uger før beregnet, og det har betydet, at jeg nu er godt i gang med genoptræningen, siger Martin Vingaard til klubbens hjemmeside.
Knæskaden skete under returopgøret ude mod Chelsea i 1/8-finalerne, hvor en nedtrykt Vingaard skadet måtte forlade Stamford Bridge på krykker. Men nu lysner situationen igen.
- Jeg har mistet en del muskelmasse i benet, og det skal langsomt genopbygges, mens jeg også skal lave en masse specialøvelser for knæet.
- Det er en stor befrielse at være sluppet for skinnen, for det gør, at jeg er meget mere mobil, ligesom jeg nu igen har min daglige gang på Nummer 10, forklarer Martin Vingaard.
Nummer 10 er FC Københavns træningsanlæg på Frederiksberg, og Vingaard er glad for at være på vej tilbage blandt holdkammeraterne.
- Det er især rart at være sammen med drengene igen og føle, at man er en del af hverdagen herude igen. Så alt i alt er jeg godt tilfreds og optimistisk omkring min situation, siger Vingaard.
Der venter trods fremskridtene dog formentlig først spilletid til Vingaard et stykke inde i den kommende sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie