Lindsey Vonn styrter i første VM-løb i seks år
Lindsey Vonn styrtede tidligt, men var selv i stand til at køre ned ad pisten. Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix
Lindsey Vonn styrtede i sit VM-comeback i den alpine disciplin super-G. Østrigske Stephanie Venier tog sejren.
Den amerikanske alpinstjerne Lindsey Vonn fik et skidt comeback i VM-sammenhæng, da hun torsdag styrtede og udgik i kvindernes verdensmesterskab i super-G i østrigske Saalbach.
Anderledes godt gik det østrigske Stephanie Venier, der på hjemmebane tog VM-sejren 0,10 sekunder foran den italienske veteran Federica Brignone.
Bronzemedaljen blev delt mellem norske Kajsa Vickhoff og Lauren Macuga fra USA.
Vonn, der op til torsdagens løb har kæmpet med sygdom, ramte tidligt en port med sin ene arm og styrtede. Hun var dog efterfølgende selv i stand til at køre ned ad pisten.
Den amerikanske superstjerne indstillede karrieren efter 2019-sæsonen, men annoncerede i november, at hun ville gøre comeback.
Siden har hun leveret flere gode World Cup-præstationer. Den hidtil bedste var i januar, da hun blev nummer fire i super-G i østrigske St. Anton.
Da Vonn lagde skiene på hylden var det som den mest vindende kvinde i World Cup-sammenhæng med 82 løbssejre. Det er senere blevet overgået af Mikaela Shiffrin, som er på 99 World Cup-sejre på tværs af discipliner.
Derudover har Vonn vunder tre olympiske medaljer, otte VM-medaljer og den samlede World Cup fire gange.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie