Line Røddik melder afbud til VM-kvalifikationskampe
Line Røddik kommer ikke med mod Sverige og Kroatien. Foto: /ritzau/Poulsen Lars/arkiv
/ritzau/Poulsen Lars/arkiv
En skade i akillessenen forhindrer FC Barcelona-spilleren i at være med mod Sverige og Kroatien.
Det kvindelige danske fodboldlandshold kommer til at klare sig uden Line Røddik i de kommende VM-kvalifikationskampe mod Sverige og Kroatien.
FC Barcelona-spilleren er blevet nødt til at melde afbud på grund af en skade i akillessenen, meddeler Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.
DBU fortæller, at en erstatning vil blive udtaget i næste uge.
Line Røddik var i sommer med til at sikre Danmark sølv ved EM i Holland.
Den 29-årige forsvarsspiller var med 132 A-landskampe den mest rutinerede i truppen til kampene mod Sverige og Kroatien.
Danmark møder 20. oktober Sverige på udebane i VM-kvalifikationen.
Fire dage senere spiller Danmark ude mod Kroatien.
Det danske hold har tre point efter en kamp i VM-kvalifikationens gruppe 4.
Danmark vandt i september 6-1 ude over Ungarn.
Det skete trods en tumultarisk optakt til kampen på grund af en konflikt mellem DBU og kvindelandsholdet om en kommende lønaftale.
Konflikten er stadig ikke løst.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie