Manageren for den tyske bundesligaklub Mainz, Christian Heidel, mener i hvert fald, at landsholdsstjernen Lukas Podolski har fortjent et stort skulderklap, fordi han ikke faldt for fristelsen til at rulle unødvendigt rundt på græsplænen tirsdag aften.
Köln-angriberen blev i 0-4-nederlaget mod Mainz ramt i ansigtet af en mønt kastet fra tilskuerpladserne på Mainz' hjemmebane Coface Arena.
Podolski sank kortvarigt til jorden, men rejste sig straks efter og gjorde ikke et stort nummer ud af svinestregen, der kan komme til at koste Mainz dyrt.
- Kæmpekompliment til Lukas fordi han ikke blev liggende. Jeg sagde undskyld, og det accepterede han, siger Christian Heidel.
Få timer forinden havde man i den næstbedste række set et andet eksempel på fairplay - endda med lykkelig udgang.
St. Pauli, der kæmper hårdt for oprykning, var i fuld gang med at skuffe sit hjemmepublikum og tabe et skridt i oprykningskampen.
Med 10 minutter tilbage var stillingen 1-1 mod Union Berlin, da angriberen Marius Ebbers ekspederede en bold i nettet med hånden.
Dommeren så ikke forseelsen og dømte i første omgang mål, men efter protester fra gæsterne, valgte han at spørge Ebbers, der erkendte, at han ramte bolden "med hånden og hovedet". Dommeren annullerede målet, og det blev ved 1-1.
Lige indtil to minutter inde i overtiden, hvor Ebbers og holdkammeraterne blev belønnet for ærligheden, da det lykkedes at lave sejrsmålet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie