Lyngby henter klubløs amerikaner med lang skadeshistorik
Jonathan Amon ses her i en kamp for USA's landshold. (Arkivfoto). Foto: Amy Sanderson/Ritzau Scanpix
24-årige Jonathan Amon har fået en etårig kontrakt i Lyngby efter et halvt år som klubløs.
Lyngby Boldklub har indgået en kontrakt med den tidligere FC Nordsjælland-spiller Jonathan Amon.
Det oplyser superligaklubben fredag på sin hjemmeside.
Den 24-årige amerikanske offensivspiller har været uden klub, siden han ved udgangen af 2022 forlod FCN.
Selv om Amon i løbet af fem sæsoner i FCN flere gange fik demonstreret sit potentiale og undervejs blev udtaget til USA's landshold, så nåede han blot at spille 38 superligakampe for Farum-klubben.
Det skyldes primært, at opholdet i FCN blev spoleret af skader.
Lyngby oplyser, at Jonathan Amon, der især er kendt for sin fart, har trænet med i Lyngby den seneste uge, hvor de har set hinanden an.
Parterne er blevet enige om at indgå en etårig aftale, fortæller fodboldchef i Lyngby Nicas Kjeldsen.
- Det er stadig for tidligt i forløbet at konkludere, at han er fuldstændig fri af skaderne, og begge parter har spillet med åbne kort, når det kommer muligheder og begrænsninger.
- Men vi er i processen blevet enige om at lave en kort aftale for næste sæson, der også tager højde for de usikkerheder, der er. Så ser vi, om vi kan få Jonathan klar, siger Nicas Kjeldsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie